Hvem vinder: E-mails eller Facebook?

E-mails vs. Facebook - adformation

Undrer du dig over, hvilket medie du skal bruge dine kræfter på?

… Hvor du skal satse ressourcerne?

Jeg ser alt for mange virksomheder investere al deres tid og kræfter på eksterne medier som:

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • LinkedIn

You name it. 😉

Er det en dårlig idé?

Jeps.

Her kommer forklaringen:

Tilbage i januar 2018 udtalte Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, at der vil ske en stor ændring i Facebooks algoritme.

(Faktisk viser vores egne tests, at de begyndte udrulningen allerede slut 2017!)

Det betyder, at du som Facebook bruger vil se flere opslag fra venner og familie – og markant færre opslag fra virksomheder og brands.

Fantastiske nyheder for privatpersonen.
Men knap så gode nyheder for virksomheder og forretningsfolk.

I dag kommer du som virksomhed ud til knap 5% af dine Facebook følgere, når du ikke bruger penge på et Facebook opslag.

Har du 1000 følgere, når du altså kun ud til 50 personer, når du ikke spytter penge i opslaget.

50.

Med andre ord: Facebook har magten

Det er Facebook, der bestemmer:
Hvor mange personer du når ud til gratis.

Eller:

Hvad du skal betale for, at flere skal se dine opslag.

Facebook bestemmer spillereglerne – og du spiller bare med.

Så…

Hvis jeg skal vælge en vinder, vil jeg helt klart være fortaler for e-mail markedsføring.

Med e-mail markedsføring har du magten – og du kan bygge din egen platform af kontakter.

Så lad mig spørge dig anderledes:

Hvem skal have magten over dine kontakter?
En eller anden gut fra USA… Eller dig?

Betyder det så, at I skal flytte AL jeres kommunikation i et e-mail system?
… Og droppe de sociale medier helt?

Nej, da!

Facebook (og de andre sociale platforme) er stadig et fantastisk medie, som du kan bruge til at nå ud til din målgruppe.

Mere end 1,2 milliarder mennesker bruger Facebook hver eneste dag (Kilde: Facebook).

Så selvfølgelig skal du ikke droppe din tilstedeværelse på de sociale medier.

Faktisk opnår du de bedste resultater, når du kombinerer platformene. 😉
–Sociale medier, SEO, AdWords, E-mail markedsføring.

Ja, hele baduljen.

Men én ting er sikkert: Det er ikke hensigtsmæssigt overlade al magten til et tredje part / et eksternt medie, hvor du altid vil være på bagkant.

Arbejder du endnu ikke seriøst med e-mail markedsføring, skal du til at komme i gang!

Din hjemmeopgave

Undersøg hvor mange følgere I har på de forskellige medier – og sammenlign tallet med antallet af jeres nyhedsbrevsmodtagere.

Har du flere følgere end nyhedsbrevsmodtagere – så har du én vigtig hjemmeopgave, du kan give dig til. Nemlig at fremtidssikre din forretning ved at indsamle e-mailadresser.

Med venlig hilsen

Amela Jahic

E-mail Marketing Specialist

2018-06-22T13:31:58+00:00