Hvornår har du sidst fået en kunde uden at kontakte nogen?

To smarte begreber kan være din genvej til øget salg. Det gode er, at begreberne stort set dækker over det samme. 🙂

Re-Targeting og Re-marketing – ja selv som fagperson kan jeg rode lidt rundt i dem! I sin enkelthed betyder det, at når en kunde har udvist interesse online, f.eks. ved at klikke på din hjemmeside, så efterlader de sig et aftryk, du kan bruge til at ramme dem igen.

Re=igen

Targeting=målretning

Du har sikkert set det gjort simpelt på f.eks. Facebook, hvor der i opslaget står: “Du har besøgt vores hjemmeside, men følger os ikke på Facebook?”

-Og så kan du klikke på like og alt bliver rosenrødt. 🙂

Spøg til side …

Første gang vi stødte på dette, var det lidt overraskende og kreativt. Men i virkeligheden dækker potentialet over meget mere, hvis du bare tænker det lidt videre.

Interaktionsbaseret marketing: Sådan gør du

Husk på muligheden for at målrette efter en bestemt interaktion med dit indhold.
Tænk så på din kernekunde og kundens vigtigste udfordringer, som din ydelse løser.

Med dette fokus producerer du f.eks. fire annoncer til Facebook:

  • Annonce 1: Meget generel: “Kender du de her udfordringer?”
  • Annonce 2: En anelse mere operationel: “3 nemme ting, du selv kan gøre nu”
  • Annonce 3: Kundeudtalelser / referencer / cases: “Fokus på output ved at bruge dig”
  • Annonce 4: Call-to-action: “Kunder med de samme udfordringer gør typisk sådan her. Klik her!”

Det vil følge et simpelt mønster af:

  1. De forstår min udfordringer (relevans)
  2. De ved noget om det (kompetence)
  3. Det de gør virker for andre (sikkerhed)
  4. Det kan jo ikke skade at spørge (handling)

Idéen er så:
Dem der klikker på din første annonce, udsættes et par dage efter deres klik for annonce 2.
Dem der klikker på annonce 2, får annonce 3. Etc…

Du kan opgradere tilgangen EN ANELSE, at hvis dem der klikker på annonce 1 OG besøger “referencer” på din hjemmeside – de sendes direkte til annonce 4, da de kan være mere klar end andre. (Men husk: Test, test, test!)

Du kan opgradere det MEGET ved at lave de samme annoncer i flere formater (det der kaldes split-test), fordi når du betaler for annoncering, kan du lige så godt betale for det format, der performer bedst.

Husk bare på, at det ikke nødvendigvis er den, der sender flest videre, der performer bedst – men den, der sender MEST KVALITET videre! 🙂

Alt hvad der lige er beskrevet, skal produceres en enkelt gang. Så er det en motor der, såfremt den er sat rigtigt sammen, kan skabe leads og forretning til dig, mens du bruger tiden på noget andet. 🙂

Skal det lykkes er det dog afgørende, at din marketingafdeling eller bureau ved nøjagtigt, hvad de gør og er inde i den tekniske del, for det er ikke noget problem at bruge penge på annoncering – kunsten er at få dem hjem igen.

Husk resultater kan ændre sig over tiden. Så følg op på data minimum en gang om ugen.

God fornøjelse med dine nye kunder. 🙂

Rico Rømer Soos
CEO – Adformation

2018-02-14T09:50:22+00:00